Original jazz musik til din fest!

Swingende orkesterkoncert!

Den vigtigste værdi i en koncert er, at publikums skuldre skal sænkes. Jeg tror på, at det er vigtigt at drage publikum ind i en anden verden, væk fra sædvanlige bekymringer. Derfor leverer jeg sammen med mit orkester original jazz musik til din fest på en time til halvanden, hvor der er skruet helt op for moderne swing, jazz og entertainment.

Vi kommer syv mand, og du kan forvente en velklædt flok, der er klar til at levere en underholdende koncert. Entertainment vejer tungt, og der er tænkt over tingene. Det er vigtigt for mig, at din gæster føler sig gennem-underholdt, og at der er plads til at blive rørt og plads til at grine. Et par anekdoter og dårlige jokes har aldrig skadet!

Repertoiret består hovedsageligt af originalmusik i swing og pop/jazz-genren, og så kan vi nok ikke dy os fra at spille en evergreen eller to! Forvent en koncert i ånden af crooners som Sinatra og Dean Martin.

Vi har naturligvis alt nødvendigt udstyr med, så du kan koncentrere dig om at holde en kanon fest. Ring i dag og få et tilbud her!


Intim jazz koncert til din fest!

Mangler du en jazzet og underholdende koncert til din fest? Måske til receptionen, i lobbyen eller lige efter desserten? Så se med her!

intim jazz koncert til bryllup fødselsdag

Kunne du tænke dig at tilbyde dine gæster et alternativ til den sædvanlige suppe-steg-og-is-musiker, så kan det være, jeg er den rette. Jeg kan tilbyde dig og dine gæster en koncert på en time til halvanden, hvor der er skruet op for charmen. Du kan forvente originale pop/jazz sange, evergreens fra jazzens store crooners og en håndfuld vittigheder kastet i øst og vest.

Jeg har alt udstyr med, så du ikke skal bekymre dig om noget som helst.

Tag fat i mig her!

Video: Sean Collins – Musik: Victor Svold